Selvom der hvert år bliver taget omkring 70.000 rollatorer i brug i Danmark er der alligevel mange ældre, som ikke helt kan forsone sig med tanken om at de nu er blevet afhængige af et hjælpemiddel. Problemet er nemlig at rollatorer for mange virker stigmatiserende. Det betyder med andre ord, at de helst undgår at skulle gå med en – simpelthen fordi de mener at det får dem til at se ældre og svagere ud end de reelt set føler sig.
Der er måske også noget om sagen. Det er blandt andet end af grundene til at ældre i stigende grad efterspørger hjælpemidler i flotte designs.
Desværre betyder det også at ældre af og til selv opfinder nogle lidt kreative løsninger, udelukkende for at undgå at bruge det hjælpemiddel der egentligt var opfundet til at håndtere en given situation.
Et af de seneste eksempler er ældre som bruger en indkøbstrolley som alternativ til en rollator. Derfor har vi undersøgt nærmere om indkøbstrolleyen rent faktisk kan bruges som en erstatning.
Definitionen af en indkøbstrolley
Første skridt er at definere hvad begrebet indkøbstrolley dækker over. I denne artikel er det defineret som værende:
Et hjælpemiddel med en taske/pose monteret på hjul, som har til formål at gøre det muligt at fragte dagligvarer hjem uden at skulle løfte bæreposer.
Der findes imidlertid en hel del forskellige indkøbsvogne, så selv med ovenstående definition er feltet vi skal sammenligne med rollatoren forholdsvist bredt. Derfor snævrer vi det yderligere ind til to primære model-typer:
- Type A, som har to hjul, og som trækkes efter sig. Til testen har vi brugt en ”Playmarket GoTwo”.
- Type B, som har fire hjul, og som skubbes foran sig. Til testen har vi brugt en ”Playmarket Go+”.
Næste skridt er at få testet i hvilken grad de giver gangstøtte.
Selve testen
Vi testede i alt fire kombinationer:
- Playmarket GoTwo uden indhold
- Playmarket GoTwo med 6 kg. i tasken
- Playmarket Go+ uden indhold
- Playmarket Go+ med 6 kg. i tasken
Se mere om de forskellige trolleys herhttps://www.livetsomsenior.dk/hjaelpemidler-til-naar-du-er-paa-farten/indkoebsvogn-trolley-indkoebstaske-med-hjul/
Alle fire situationer blev afprøvet af to testpersoner, hvor en havde normal gangfunktion, og en anden til hverdag anvender rollator.
Testpersonerne blev bedt om at gå med indkøbsvognene over en afstand på 200 meter og efterfølgende vurdere i hvilken grad de følte, at deres balance blev forbedret som følge af at de gik med en indkøbstrolley.
Konklusion
Det stod hurtigt rimeligt klart for begge testpersoner, at type A – altså modellen med to hjul, som trækkes efter sig – ikke gav nogen forbedring af deres balance-evne. Billedet var nærmere det modsatte, fordi de skulle vride den ene arm bagover for at trække indkøbsvognen efter sig.
For type B var resultaterne lidt blandede. Når indkøbsvognen var tom var vurderingen, at dens egenvægt simpelthen var for lang til at bidrage med ekstra stabilitet. Omvendt forringede den heller ikke gangevnen.
Med 6 kg. i indkøbstasken på vognen var der imidlertid en markant forskel – fordi den ekstra vægt gjorde den så tung, at den rent faktisk kunne bruges til at støtte sig op af mens man går. Begge testpersoner fandt at der her oplevede en forbedring.
Testpersonen som normalt anvender en rollator mente imidlertid ikke at den ekstra stabilitet var på højde med hvad hendes rollator normalt giver. Samtidigt bemærkede hun den manglende mulighed for at bremse på en indkøbstrolley, ligesom den ikke har noget sæde at sidde på.
Opsummeret kan det altså konkluderes, at en firehjulet indkøbsvogn i en vis udstrækning kan erstatte en rollator. Problemet er imidlertid, at det kræver noget ekstra vægt i tasken før den egentligt tjener som et alternativ – og den ekstra vægt kommer jo normalt først i tasken på vej hjem fra supermarkedet.
Skriv et svar