Skal dit barn snart konfirmeres og vil du gerne holde en fantastisk og uforglemmelig konfirmation for dit barn, så giver vi dig her nogle gode tips til hvad du skal have godt styr på inden den store dag.
Vælg det rette konfirmationstøj
Denne dag er helt speciel for dit barn, det er her man for alvor træder ind i de voksnes rækker og så småt gør sig klar til det voksne liv. Det er også en dag hvor konfirmanden gerne vil se lidt ekstra godt ud, derfor bør du ikke gå på kompromis med tøjet til konfirmationen. Til piger er traditionen en hvid sommerkjole, et par pæne sko og et flot opsat hår. Til drenge er det typisk med skjorte, blazer og et par pæne sko. Hvis dit barn har lidt specielle krav så lyt til dem og husk på at trenden udvikler sig.
Sørg for den rette mad
Når selve festen skal holdes, så samles vi om det store bord, her skal der selvfølgelig være god mad og drikke som kan holde festen i gang. Du kan vælge at stå for maden selv, du skal blot huske på at det er et stort arbejde og ofte er der meget stress på de sidste par dage inden den store dag, men hvis du føler du har kapacitet og overskud så kan det være en god måde at lave noget mere specielt og lækkert. Mange vælger dog at få en buffet udefra, det kan bestemt også være lækkert, du skal bare huske på at det gør størstedelen af alle andre også, så kvaliteten fra de mange catering firmaer kan være svingende på denne dag.
Hvad giver man i gave til konfirmanden?
Noget andet man selvfølgelig også skal have styr på er selve konfirmationsgaven til enten den unge mand eller unge pige. Det kan være rigtig svært, mange vælger at give pengegaver så de selv kan gå ud og købe hvad de ønsker sig. Men den typiske gaveliste vil nok være fyldt med gaveideer såsom en ny telefon, en playstation, penge, tøj, sko, smykker, parfumer, høretelefoner og andet elektronik. Find flere konfirmations gaveideer til ham her, og til hende her.
Hold en god tale
Det sidste som er noget du skal have styr på er at holde en god og personlig tale. Selvom du måske er bange for at rejse dig op og holde en tale, så bør du bide det i dig og holde en tale for dit barn. Kom gerne med små minder fra livet og oplevelser i har delt sammen og gør talen både sjov og personlig på samme tid. Mange vælger også at få skrevet en sang, hvad du vælger er selvfølgelig op til dig, men husk at få gjort det personligt og sjovt.
Skriv et svar