Om familie

Magasin med tips og guides inden for familie

  • Forside
  • Knas i familien
  • Børn
  • Ældre
  • Forældre
  • Hjemmet
  • Om Siden
  • Kontakt

Guide: Sådan klarer du flyrejsen med en baby

31. juli 2017 by admin Skriv kommentar

Vi har alle sammen selv oplevet at sidde i et fly, hvor trætte forældre bruger det meste af turen på at trøste en grædende baby. En tur i et fly er en uvant oplevelse for et lille barn, og det er naturligt, at barnet har et ekstra behov for at blive trøstet. Det skal dog ikke afholde nye forældre fra at tage på ferie, for der er mange gode tip, der kan gøre en flyrejse med en baby meget nemmere.

Planlægning, planlægning

At rejse med en baby har mange ligheder med at rejse uden en baby – men man skal vænne sig til, at ting kan tage lidt længere tid, end man havde regnet med. Derfor er det godt at have lagt en plan på forhånd, især hvis man vil undgå stress.

Er man typen, der altid kommer lidt for sent afsted, er det en god ide at sætte lidt ekstra tid af i lufthavnen. Så har man også tid til at skifte ble strategisk inden man boarder flyet, hvilket kan spare én for meget besvær senere på flyrejsen.

Essentielt til håndbagagen

Det er selvfølgelig ikke muligt at tage alt hvad man ejer og har af puslepuder, tøjdyr og tæpper med i en flykabine. Men pakker man fornuftigt, kan man få det mest nødvendige med. Det er ofte en stor fordel at investere i et stykke ind-tjekket bagage, så man har mindre at slæbe på inde i flyet.

Pak en taske med vigtigste ting, såsom ekstra bleer, vådservietter, flaske og sut. Skulle det blive nødvendigt at skifte baby undervejs, bliver du glad for at have det vigtigste samlet i en taske, så du ikke skal stå og lede efter det på bagagehylden.

En ting, der kan gøre turen mere behagelig for både forældre og barn, er en ammepude. Den kan gøre det nemmere at sidde med baby i længere tid ad gangen, og kan være med til at give baby en følelse af tryghed og hjemlighed i et ellers nyt og fremmed sted. Især under start og landing, hvor larmen og trykket får mange babyer til at græde, kan en ammepude være en stor hjælp til at trøste baby.

Husk også, at det er tilladt at medbringe babymad i håndbagagen, selvom det overstiger de 100 ml, der ellers gælder for væsker. Du kan altså trygt tage modermælkserstatning og mos med, og du kan også få varmt vand hos flyets personale.

Rejser du med en helt lille baby, kan vi anbefale en babynest.

Bare rolig

Enhver forælders største frygt i forbindelse med flyrejser, er at sidde med et utrøsteligt, grædende barn i 10 kilometers højde, mens de andre passagerer sender bebrejdende blikke. Det går nu som regel ikke så galt. Kigger man sig omkring i kabinen, vil de fleste have hovedtelefoner i ørerne, og lægger man støjen fra jetmotorerne oveni, er der ikke mange, der vil lægge mærke til et grædende barn.

Bevar derfor roen, hvis baby bliver ked af det, og tag noget legetøj eller en bamse med, som det holder af. Og fejler alt andet, så husk, at der ikke er længe til, at flyet lander!

 

Skrevet i: Børn

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annonce

Seneste indlæg

  • Højtider er meget vigtige for danskere
  • Ud af de daglige rammer
  • Hjælp dit barn til at håndtere frygt med frygtindgydende dinosaur legetøj
  • Har du eller nogen du holder af læseproblemer?
  • Fem rengøringsartikler, som du skal bruge, når du flytter hjemmefra

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked hver gang der er nyt på siden.

Kategorier

  • Ældre (7)
  • Børn (42)
  • Børn & familie (37)
  • Forældre (32)
  • Forsikring (5)
  • Hjemmet (19)
  • Hverdagen (9)
  • Kæledyr (5)
  • Kærester (7)
  • Knas i familien (14)
  • Økonomi (7)
  • Rejser (6)
  • Shopping (6)
  • Sundhed (4)
  • Uncategorized (6)

Copyright © 2025 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log ind