Det kan være svært at være pårørende til en psykisk udviklingshæmmet. Der er mange hensyn, der skal tages i hverdagen, hvis man f.eks. har en bror eller søster eller søn eller datter, der er psykisk udviklingshæmmet. Det er forskelligt, hvor store behov udviklingshæmmede har for hjælp og støtte i hverdagen. Nogle har behov for meget hjælp, hvor andre kan klare det meste selv.
Selvstændighed kan være en svær størrelse for udviklingshæmmede. I takt med at de bliver voksne, ønsker de sig mere selvstændighed, men det er ikke sikkert at det er muligt at flytte hjemmefra og bo for sig selv. Her kan det være en god mulighed at overveje muligheden for at indlogere personen på et bosted for udviklingshæmmede. Her får den enkelte mulighed for at opleve en stor følelse af selvstændighed, samtidig med at der er hjælp og støtte tilgængeligt.
Bosted for udviklingshæmmede på Nordfyn
Der findes en hel del bosted for udviklingshæmmede rundt omkring i landet. Nordfyns Ungdomscenter er placeret på Nordfyn og henvender sig primært til familier, der er bosat på Fyn, nær Odense, Kolding og Fredericia. Bostedet henvender sig til unge psykisk udviklingshæmmede. Bostedet tilbyder undervisning og individuelle værelser eller lejligheder, så den enkelte kan opleve selvstændigheden, samtidig med at der er pædagogisk bostøtte.
Som familie er det et fantastisk tilbud. Forældre og søskende oplever at de får mere luft i hverdagen, fordi de ikke hele tiden skal tage en masse hensyn. Ofte oplever familier med flere børn, hvor der er et psykisk udviklingshæmmet barn, at de andre børn bliver overset. Selvom det ikke er forældrenes intention, kan det være svært at give alle børn lige meget opmærksomhed.
På bostedet får den enkelte mulighed for at få den nødvendige støtte, samtidig med at man oplever frihed. Bostederne har desuden ofte en masse forskellige aktiviteter og tilbud, så den enkelte får en hverdag med spændende aktiviteter. Dette kan være svært at få presset ind i hverdagen derhjemme hos forældrene. Det er en fordel at vælge i bosted, der ligger i nærheden af hjemmet, så der ikke er langt, når man skal på besøg. Bor man således i nærheden af Odense, Fredericia eller Kolding, vil det være oplagt at vælge et bosted på Fyn.
Store rammer med mange tilbud
Mange bosteder tilbyder en lang række forskellige dagsaktiviteter. Mange steder har således f.eks. en service- og produktionsafdeling, hvor rammerne for at skabe en afvekslende hverdag er tilstede. På bosteder for psykisk udviklingshæmmede er der ofte mange forskellige behov. Beboerne kan variere meget i forhold til hvor meget støtte de har brug for. Det er derfor vigtigt at vælge et sted, der tager særlig højde for beboernes forskellige behov for støtte.
De daglige aktiviteter kan variere meget fra sted til sted, så overvejer man at finde et bosted, kan det være en fordel at undersøge mulighederne på forskellige bosteder. Aktiviteterne skal helst passe til den enkelte person. Mange er glade for at lave noget, som rent faktisk har en betydning. Derfor er mange aktiviteter oprettet med henblik på netop dette. Mange steder er der mulighed for at være ude i naturen. Her kan den enkelte bruge dagen på at plante blomster slå græs og lignende. Nogle steder tilbyder beboerne at hjælpe med at lave mad. Aktiviteterne tilbydes med henblik på at styrke den enkeltes selvtillid.
Skriv et svar