Min kone er for nyligt begyndt at gå med rollator. Vi havde i første omgang ansøgt kommunen om bevilling, men sagsbehandlingen tog så lang tid at vi endte med selv at købe en letvægts-rollator, der også er sammenklappelig.
Selve det at købe rollatoren var egentligt nemt nok – jeg købte den online hos LivetSomSenior for 1.200 kroner og fik den leveret med posten dagen efter. Det store arbejde kom da jeg skulle finde en løsning på vores mange dørtrin i huset.
Efter at have researchet lidt på nettet for mulige løsninger gik jeg i gang. Det viste sig at være en lidt større opgave end som så, så derfor besluttede jeg mig for at lave en beskrivelse af hvad jeg gjorde, så andre også kan få glæde af min erfaring.
Find ud af hvor mange dørtrin I har
Det første jeg gjorde var, at tælle alle vores dørtrin i huset. I starten overvejede jeg at nøjes med de vigtigste rum, som min kone gerne vil kunne komme ind i med sin rollator. Jeg endte dog med at finde en løsning til samtlige dørtrin når nu jeg alligevel skulle i gang.
Jeg målte højden på begge sider af hvert dørtrin samt trinets dybde.
Vælg mellem dørtrinsramper og dørskinner
Jeg fandt frem til to forskellige løsninger, som hver især havde fordele og ulemper:
Dørskinner | Dørtrinsramper |
+ Udligner overgangen mellem værelserne helt
+ Ser flot ud + Sidder godt fast i gulvet med lim eller skruer
– Kræver at de normale dørtrin fjernes – Kan ikke bruges hvis der er højdeforskel mellem rummene – Billig løsning |
+ Utroligt nemme at sætte op
+ Kan fjernes igen uden at efterlade sig spor + Virker fint til både rollator og kørestol
– En lidt dyr løsning – Laver en ”bakke” som rollatoren skal køre henover – Limen på undersiden kan miste sin klæbeevne med tiden |
Vores hus er af ældre dato, og gulvene ligger derfor i lidt forskellig højde fra rum til rum. Derfor endte jeg med en kombination af de to ovenstående løsninger.
Sådan satte jeg dørtrinsramper op
De ramper til dørtrin jeg valgte er fremstillet i kraftig gummi. Jeg købte dem ved LivetSomSenior, hvor jeg kunne få dem i alle højder lige fra 10 til 48 mm. (i spring af 2 mm.). Derfor er det vigtigt at få målt rigtigt op, så ramperne kommer til at passe så nøjagtigt til hvert dørtrin som muligt.
På undersiden af dørtrinsramperne sidder der dobbeltklæbende tape, som lader til at klæbe fint på både tæpper og trægulve. Jeg har ikke prøvet dem på klinker, men vil tro at det også dér fungerer fint.
Jeg fjernede først fejelisterne. Derefter skar jeg hver enkelt rampe til, så den passede til dørens bredde. De var 90 centimeter fra starten, og bredden på vores døre var fra 70 til 90 centimeter. Der var ingen ramper der ikke skulle skæres til, men heldigvis gik det rimeligt nemt selvom jeg kun brugte en hobbykniv.
Når det var gjort var det bare at fjerne folien fra den dobbeltklæbende tape, og sætte en rampe helt op af dørtrinnet og trykke den godt fast på underlaget (gulvet).
Sådan monterede jeg en dørskinne
I alle de tilfælde hvor det var muligt brugte jeg en dækplade til dørtrin, også kaldet dørskinner. Alu-skinner er for det første pænere, og så skal min kone ikke løfte sin rollator op over trinet. Da vi desværre regner med at hun med tiden bliver endnu dårligere gående og derfor skal sidde i kørestol var det også vigtigt at lave nogle gode dørtrin til kørestol.
Jeg startede med at fjerne det eksisterende dørtrin helt. Du skal gøre følgende:
- Fjern fejelisterne, som er sømmet ind i dørtrinnet. Jeg brugte et koben.
- Sav dørtrinnet over midtpå. Jeg lejede en fein cutter (denne: http://www.fein.dk/da_dk/oscillation/multimaster/ ) i det lokale byggemarked, så jeg kunne save trinnet over uden at lave ridser eller skader på gulvet.
- Til sidst savede jeg dørtrinnet over helt ude i hver side (ved dørkarmen)
- Derefter kunne jeg tage de to løse stykker op
Når først dørtrinnet er væk kan du så sætte en dørskinne på. Sørg for at køb en i den rigtige dybde, så den dækker hele hullet.
Dækplader kan enten sættes på med lim eller skruer. For ikke at skulle se på skruerne valgte jeg at lime dem fast. Nu må jeg se om limen holder med tiden, og ellers må de lige få en ny omgang – og i værste fald kan jeg altid skrue dem fast i gulvet på et senere tidspunkt.
Mine samlede udgifter
Jeg havde i alt 7 dørtrin, så mine samlede udgifter blev følgende:
4 dørskinner á 399 kr. | 1.596 kr. |
3 dørtrinsramper på 28 mm. á 525 kr. | 1.575 kr. |
3 dørtrinsramper på 20 mm. á 360 kr. | 1.080 kr. |
Samlet | 4.251 kr. |
Som I kan se er det ikke helt billigt at få lavet en god løsning, som kan bruges til både rollator og kørestol. Havde jeg vidst at en dørskinne eller dørtrinsrampe var så dyr, havde jeg nok ikke fokuseret nær så meget på at få en billig rollator, fordi i sidste ende har rollatoren alligevel kun udgjort en lille del af den samlede udgift. Det ved jeg så til når jeg engang skal købe en kørestol – nu er huset i hvert fald gjort klar.
Skriv et svar