Der er mange følelser på spil, når et kært familiemedlem forlader denne verden. Der skal bruges rigtig meget energi på at bearbejde dødsfaldet og hele sorgprocessen. Sørg for at få talt sammen. Desto mere i taler sammen, desto nemmere er det at komme ud på den anden side. Det er dog ikke kun her, energien skal bruges i starten.
Når et familiemedlem skal begraves, er der mange praktiske ting, man som tæt pårørende skal tage stilling til. Det kan virke overvældende og uoverskueligt, når man samtidig står midt i en stor sorg. Derfor er det muligt at hente hjælp hos en bedemand, som kan hjælpe med det praktiske – for eksempel med at vælge den rette kiste.
Der findes lokale bedemænd rundt omkring i landet. Bor du for eksempel i Korsør eller Slagelse, så kan du med fordel vælge en lokal bedemand, der kender til den aktuelle kirke og deres arbejdsgang. Når ens kære skal begraves, kan det godt komme til at føles som en praktisk ceremoni, som er blevet udført mange gange i kirken.
Mange pårørende ønsker derfor at personliggøre begravelsen. En måde, hvorpå man kan sætte et personligt præg er ved at udvælge en kiste, som reflekterer den afdødes personlighed. Der findes i dag et væld af forskellige slags kister, som spænder vidt i prislejet.
Vælg den rette type kiste
Der er overordnet set tre forskellige typer af ligkister:
- Ligbrændingskiste
- Flexkiste
- Begravelseskiste
En ligbrændingskiste er en kiste, der skal bruges til kremering efter begravelsesritualet. Den er produceret i spånplade og MDF. For at skåne miljøet bliver der limet papir på, så kisterne kan males.
En flexkiste er en kiste, der kan bruges både som begravelseskiste og kremeringskiste. Flexkister er lavet af samme materiale som ligkisterne, og er designet, så de kan lakeres.
Til forskel fra ligbrændingskisterne og flexkisterne kan begravelseskisterne både designes i samme materiale som de to øvrige kister, men den kan også bestilles i massivt træ.
Barnekister findes i øvrigt i alle tre typer, blot i en mindre størrelse.
Sæt et personligt præg på kisten eller få specialdesignet kistedekorationen
En markant forskel på en kiste produceret i spånplade og MDF, og så en kiste produceret i massivt træ, som for eksempel eg, er ud over udseendet vægten. Det skal man have i baghovedet, når man vælger materialet til kisten. Det har nemlig betydning for den samlede vægt, når kisten skal bæres ud fra kirken og hen til graven. Hvis kistebærerne er fysisk raske, burde dette dog ikke være et problem.
De letteste kister er dem af spånplade og MDF, som vejer 41,5 kg. De massive kister vejer op til 83,0 kg, men det afhænger helt af træsorten. For eksempel vejer en kiste af ask 54,0 kg.
Man kan vælge en standard kiste i sort eller hvid, men det er også muligt at få specialdesignet en kiste, hvis man ønsker andre farver. De produceres i alle tænkelige farver på specialbestillinger. Det er også muligt at få lavet specielle udsmykninger på kisten, som afspejler den afdødes personlighed.
Det vil sige, at man selv kan komme med ønsker til kistedekorationen. Både udsmykningen af selve kisten, hvor man kan vælge et personligt motiv, men også specielle ønsker med hensyn til bærestænger, korsskruer, stropper og guirlander. Der er derfor mange muligheder at vælge imellem, så den sidste rejse kan foregå i den afdødes ånd.
Skriv et svar