Vi kender alle sammen til den der stressede hverdag, hvor vi skal hente og bringe ungerne, på arbejde, handle ind og tilberede et sundt og nærende måltid inden ungerne skal puttes. Det er ikke altid nemt at få enderne til at hænge sammen og få prioriteret de der momenter i hverdagen, hvor vi faktisk når at se hinanden i øjnene.
Med en fast måltidskasse kan vi måske komme de der dyrebare øjeblikke lidt nærmere. Vi kan spare den der trælse tur i supermarkedet væk og hovedpinen over hvad vi skal tilberede i aften, kan helt forsvinde.
Tid til det som er vigtigt
Med en måltidskasse fast leveret ved hoveddøren, er en masse tid sparet. Det betyder, at vi i stedet kan være nærværende over for vores børn og partner. Regnestykket er simpelt og resultatet godt. Oplev at ungerne pludselig har en masse at fortælle fra deres dag i børnehaven eller skolen. Det nærvær, som er tjent på en måltidskasse kommer ikke dårligt tilbage. Tværtimod vil I med garanti opleve et langt større overskud til jer som familie.
Måltidskassen er et sundt alternativ
Med en måltidskasse kan man prioritere den sunde livsstil og lade andre om at bekymre sig over at gøre måltidet spændende. Med i kassen følger opskrifter og gode ideer til at gøre kassen spændende for jer som familie.
Følg madplanen og oplev at I og jeres børns kulinariske horisont vil udvide sig. Det er selvfølgelig muligt at vælge forskellige udgaver af måltidskassen. På den måde er der altid et alternativ til både veganere, vegetarer og dem, som bare gerne vil holde den slanke linje.
Gør børnene til en del af et ritual omkring måltidskassen
Når ungerne ved at måltidskassen er på trapperne, så væk deres nysgerrighed omkring god og sund ernæring. Lad dem være med til at pakke kassens indhold ud og fortæl dem om alle de lækre retter, som kassen indeholder.
På den måde vil man opleve børn, som på en helt anden måde end normalt vil tage del i husstandens bevidsthed omkring mad. Lad også gerne børnene være med i køkkenet, når retterne fra jeres måltidskasser skal tilberedes. Lad dem smage, røre og sanse. Måltidet vil med sikkerhed blive mere spændende, hvis de selv har været med i processen fra kassen til bordet. Overskuddet til ungerne i køkkenet vil forhåbentligt være der, når turen i supermarkedet er sparet væk.
Brug den ekstra tid på hinanden
Den ekstra tid, som I sparer ved at få leveret jeres nemme måltider i måltidskassen, er godt givet ud på hinanden. Pludselig bliver overskuddet til at følge ungerne i svømmehallen, til fodbold, dans eller lignende meget større.
De før så stressende fritidsaktiviteter, som bare var endnu en ting i hverdagen som skulle overstås, kan nu få lov til at fylde lidt mere i jeres hverdag. Det handler om at frigive overskud, så man får en oplevelse af at være til stede over for hinanden. Det kan også være et så enkelt sted som rundt om middagsbordet, hvor I nu har tiden til at se hinanden i øjnene.
Skriv et svar