Den kolde tid er efterhånden over os.
Bladende falder af træerne, dagene bliver mere grå og skumringen lader til vare lidt længere end den hidtil har gjort.
Om morgenen når vi sætter fødderne på det kolde gulv, kan vi for alvor mærke hvor køligt det er blevet, så hat og handsker graves frem fra sit sommerskjul og den tykke vinterjakke hænges på knagen.
Vi gør alt for at give os selv en anelse mere varme i den kolde tid, særligt når vi skal udenfor.
Men hvad gør du egentligt for din baby, når du med tykke handsker skubber barnevognen ned ad gaden?
Hold din baby varm!
Det kan ikke understreges nok hvor vigtigt det er at holde din baby varm (på en bekvemmelig måde).
Babyer kan ikke regulere deres krops temperatur lige så effektivt som større børn og voksne.
De har ikke lige så store fedtdepoter, indre systemer eller en god mængde muskelmasse til at styre deres egen temperatur, så de taber hurtigt en masse varme når de er udenfor.
Det er nemt at se hvorfor mange sammenligner babyer med små nøgne fugleunger – de fryser let, og må bruge enorme mængder energi på at bibeholde den smule varme de har.
Forskning har vist at hvis en babys kropstemperatur falder med blot en enkelt grad, opbruger de 10 procent mere ilt og forbruger op til det dobbelte i energireserver.
Det betyder bestemt ikke babyen skal begraves i dyner og holdes indendørs indtil næste sommer, tværtimod! Sollys og frisk luft er lige så vigtig for babyer som at holde sig varm.
Ligesom fugleunger har de blot brug for lidt ekstra hjælp for at forblive raske og ved godt mod, når luften begynder at blive så kold at næsespidsen fryser – og siden os mennesker desværre ikke har smarte fjer vi kan indhylle vores børn med, må vi gå efter det bedste alternativ vi har – såsom køreposer og tykke babytæpper.
Køreposer fungerer langt hen ad vejen som et alment swaddle eller babytæppe, med 2 grundlæggende forskelle.
Et er at de er langt bedre til at holde babyen varm end almene tæpper, et andet er at de modsat tæppe ikke kan sparkes af eller glide til siden.
Køreposer: Varme, bekvemme og perfekte til ture
Køreposer kan bestå af et væld af forskellige materialer, men det anbefales at finde en kørepose i åndbare materialer, såsom den populære My Teddy kørepose fremstillet i Coral Fleece udvendigt, med et lag af Polar Fleece på indersiden. Disse lag sørger for at fugt og sved lukkes ud, da tæppet kan ”ånde”, men varmen siver ikke ud på samme måde.
My Teddy køreposen passer i langt de fleste autostole, og kan med fordel anvendes i klapvogne og barnevogne. Hvad der gør den særligt smart sammenlignet med andre ”babyposer” er de små huller på bagsiden, hvorigennem man kan trække eks. En autostols seler, så barnet kan sidde tryg og lunt i sit tæppe, godt spændt fast.
Dermed ikke ment man ikke kan holde sig til varmt tøj og et godt gammeldags tæppe, men enhver lille smart gimmick såsom lynlås og huller til seler, gør livet lidt lettere for både forældre og baby.
Skriv et svar