Som forælder er det din pligt at tage dig af dine børn – både økonomisk, fysisk og følelsesmæssigt. I hvert fald indtil børnene når en vis alder. Efterhånden som de bliver ældre og mere selvstændige, har du sikkert oplevet, at de løsriver sig mere og mere fra dig følelsesmæssigt. Dette er nogle gange trist for en forælder, men det er også helt normalt og sundt. Dog er der stadig et sted, hvor du er den primære forsøger; og det er nemlig, når det kommer til penge og økonomi.
Dette stopper dog til dels, når de unge bliver 18 år gamle. Er de 18, og er de i gang med en ungdomsuddannelse, så er de nemlig berettiget til SU. Det samme gælder, hvis de starter på en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Alt efter uddannelse og baggrund varierer den mængde af penge, som udbetales via SU’en. Men det er ikke desto mindre et faktum, at børnene pludselig er voksne, og pludselig også har en uafhængig økonomi. Som forælder er det dejligt, at man pludselig ikke skal stå for at betale det hele. Men det kan også være skræmmende at stå på sidelinjen. For kan ens barn nu klare sig?
Forælder bør rådgive og vejlede om økonomi og SU
Børnene skal nok lære at klare sig. Men ligesom dengang de skulle lære at gå, lære at gå på toilettet selv, lære at cykle og meget mere, så kan der være brug for forældrenes hjælp og støtte i processen. For børnene har været vant til, at du som forælder altid har forvaltet pengene, og det tager tid for dem at vænne sig til, at det nu er ganske anderledes. Derfor er det vigtigt, at du træder ind og får dem startet op på en god og konstruktiv måde.
For eksempel kan I sammen prøve at lægge et budget. Så kan barnet se, hvor mange penge han eller hun kommer til at have til rådighed, og hvad de eventuelt skal gå til. For at gøre dette kan i beregne barnets SU. SU’en kan som sagt svinge på grund af en lang række parametre som uddannelse, bopæl, fritidsarbejde og meget mere. Inde på internettet finders der en række sider, hvor man kan taste de relevante oplysninger ind, og på den måde få at vide, hvor meget barnet kan regne med at få udbetalt hver måned.
Rækker SU’en ikke?
Det kan godt være, at SU’en ikke er nok. Er dit barn for eksempel flyttet hjemmefra, så kan en masse nye og udforudsete udgifter godt overvælde. Det kan være pengene til bøgerne på studiet, penge til studieturen med vennerne eller noget helt tredje. Og har man som forælder ikke mulighed for at støtte, så kan man heldigvis gå andre veje. Et gratis lån kan nemlig være en rigtig god måde for barnet at supplere SU’en. Her er det igen vigtigt, at man som forælder går ind og rådgiver med hensyn til lånetypen og låneforholdene.
Skriv et svar