Hvis dit barn har en spiseforstyrrelse, kan du som forælder hurtigt komme til at føle dig magtesløs. Det er frustrerende, at du ikke kan forklare dit barn, at det er perfekt, som det er, og at det ikke behøver at tabe sig for at gøre godt nok. Men sådan fungerer spiseforstyrrelser ikke. Du er derfor nødt til at gribe det helt anderledes an, hvis du har et barn med en spiseforstyrrelse.
Først og fremmest handler det om, at du må erkende, at dit barn har en spiseforstyrrelse. Nogle forældre kan have en tendens til at stikke hovedet i busken og prøve at undgå problemet. Når andre kommenterer på, at barnet er meget tyndt, kan de komme med undskyldning som: ”Jamen, det var jeg også i den alder.”
Har du en søn eller datter, der bliver meget tynd, begynder at gå ekstremt meget op i sin træning eller spiser alt for meget og tager meget på kort tid, kan det være et tegn på, at dit barn har en spiseforstyrrelse. I den forbindelse handler det om, at problemet bliver opdaget hurtigst muligt, så barnet kan komme i behandling.
Terapi for hele familien er en god løsning i forbindelse med spiseforstyrrelser
Det er ikke sikkert, at din søn eller datter vil indrømme, at han eller hun har en spiseforstyrrelse. Det kan derfor være svært at få dem til at tage med til lægen eller til en psykolog. Det er dog vigtigt, at du får dem til at gå med, uden at de føler sig tvunget til dem. Det er også meget vigtigt, at du prøver at virke forstående over for deres situation.
Noget, der hjælper for mange familier er, at de går i terapi sammen. Det kan være en god måde at få talt ordentligt om tingene på. For dig som forælder kan det være svært at vide, hvad du skal sige. Du vil ofte bare have lyst til at fortælle dit barn, at du synes, at det er perfekt, som det er, og at du altid vil elske det. Men det er ikke nok til, at dit barn kan stoppe sin syge adfærd.
Der kan det være en stor fordel for jer, at I har en terapeut til at hjælpe jer. Det er i forvejen svært for mange forældre at tale med deres teenagebørn. Der kan det være en rigtig god løsning, at I har en terapeut til at ”oversætte”, hvad I siger. Det kan hjælpe jer til at forstå hinanden.
Hvis dit barn har en spiseforstyrrelse, venter der et meget hårdt forløb foran jer. Det er dog altid vigtigt, at du reagerer så hurtigt som muligt. Jo tidligere der bliver grebet ind, jo bedre. Når du har et hjemmeboende barn, der ikke er myndigt endnu, vil det være meget nemmere for dig at styre behandlingen af deres spiseforstyrrelse. Forhåbentlig kommer de på ret kurs, inden de bliver voksne.
Depressioner kan være en af mange grunde til, at man ødelægger sit korrekte syn på mad og på kroppen. Er depressions fundet som årsagen til problemerne, kan det være en ide at prøve at tage et besøg ud hos de små mirakler.
Start med at få spiseforstyrrelsen undersøgt af egen læge
Hvis du har mistanke om, at dit barn har en spiseforstyrrelse, er det altid en god ide at gå til jeres egen læge. Forhåbentlig har I en god praktiserende læge, som din søn eller datter stoler på. Lægen vil kunne se på de rent fysiske ting og finde ud af, om I bør gå videre med sagen.
Du bør dog også være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at der vil være nogle alarmklokker, der ringer hos lægen. For unge, der lider af ortoreksi, det vil sige, at de går overdrevet meget op i deres træning, eller for unge, der lider af bulimi, hvor de kaster maden op, vil ikke nødvendigvis være undervægtige. I det tilfælde handler det altså om at tale med en psykolog om deres problemer.
Spiseforstyrrelser viser sig typisk i teenageårene og ikke hos mindre børn. Når vi taler om børn, er det altså om unge, der stadig bor hjemme. Hvis dit lille barn er for tyndt, spiser for lidt eller for meget, bør du selvfølgelig også altid tage barnet med til lægen, men det er ikke sikkert, at der i dette tilfælde er tale om en spiseforstyrrelse. Det er dog altid en god ide at få undersøgt det.
Skriv et svar