Overskriften siger sig selv. En printer er uundværlig – især for familier. Man skal tit lige printe et eller andet ud, og så nytter det jo bare ikke, hvis man skal ned på det lokale bibliotek for at gøre det. Ofte kan det jo være, at det drejer sig om noget skolerelateret til børnene, og så er det heller ikke noget, der lige kan vente til, at man har tid. Det er derfor en rigtig god idé bare at have en printer stående derhjemme, så man altid har den til rådighed. Så er man også sikker på, at kvaliteten er fin, og at den virker.
Hvad skal man have til printeren?
Først og fremmest skal man jo have en printer – og dem er der rigtig mange forskellige af. De mest populære mærker er HP, Epson, Canon, Lexmark og Brother. Hvilken en man så skal klikke hjem, afhænger af rigtig mange ting. For eksempel foretrækker de fleste, at den skal kunne printe i farver. Nogle vil også gerne have, at deres printer fungerer som en scanner. Det bliver blandt andet også mere populært, at man skal kunne printe direkte fra ens smartphone fremfor at skulle finde en computer frem. Printere fås også i forskellige størrelser, så man kan udskrive i både A3- og A4-papir. Der er altså rigtig mange muligheder, så man kan lige så godt kigge sine muligheder igennem, og se hvad man selv foretrækker.
Det sker så tit, at man skal printe, men at man så finder ud af, at der ikke er mere blæk eller lignende. Sørg derfor altid for at have ekstra blæk liggende. I kan eventuelt købe stort ind, når I køber blækpatroner. Her skal man også gøre op med sig selv, hvilke farver ens printer skal kunne printe. Nogle vælger bare grundfarverne, mens andre gerne vil have et så stort udvalg af farver som muligt.
Andre kontorartikler familier bør have
En printer er vigtig at have, men der er bestemt også andre vigtige ting, man som familie bør have derhjemme. For eksempel er det aldrig dårligt at eje en powerbank. Den giver en muligheden for at tage på lange ture med sin smartphone uden at skulle bekymre sig om, at den muligvis løber tør for strøm.
Til selve kontoret er det vigtigt at have diverse linealer, viskelædere og tape. Ringbind er også altid en god idé, da man kan opbevare rigtig mange vigtige ting i dem. For eksempel kan man putte alle børnenes skolerelaterede ting i en af dem, og man kan putte ens forsikringspapir i en anden. Det er en rigtig god måde at holde styr på sine vigtige papirer, da de så er samlet.
Herudover er det selvfølgelig også vigtigt at have masser af hvidt papir. Så har børnene blandt andet noget at tegne på, men vigtigst af alt så har man papir til sin printer. Her nytter det jo heller ikke, at man løber tør for papir, så man kan med fordel købe en ordentlig stak.
Skriv et svar