Hjemmets stue er hjertet i de fleste huse. Det er i langt de fleste tilfælde i stuen man sætter sig ned sammen og ser en film, spiller et spil eller laver andre aktiviteter sammen. Derfor vil mange argumentere for, at det er vigtigt at stuen er et sted, man rent faktisk har lyst til at være.
Siden stuen er familierummet, eller i hvert fald et sted man befinder sig meget, er det helt essentielt at denne stue er indrettet på en ordentlig måde. Det nytter eksempelvis ikke noget at ens stue er fuldstændigt minimalistisk indrettet, hvis konsekvensen er at der simpelthen ikke er hyggeligt at være.
Det er vigtigt du grundigt overvejer de valg du træffer i indretningen af din stue. Husk hele tiden at holde målet for øje: stuen skal være et sted, hvor det er hyggeligt at være, der kan bringe familien sammen. Så længe du gør dit bedste for at udfylde dette ene krav, har du helt bestemt gjort nok.
Sørg for at der er noget til alle familiemedlemmerne
Vigtigt i indretningen af en stue, er at der er noget til alle familiemedlemmerne. Ingen skal føle sig overset. Er der nogen der har behov for en god lænestol, skal der naturligvis være det. Hvis der er nogen der elsker tegnefilm, skal der naturligvis være en hylde fyldt med tegnefilm på DVD’er.
Dette betyder dog ikke, at du er nødt til at gå på kompromis med selve indretningen af stuen. Det er muligt at finde plads til alle, og at gøre alle glade, uden at selve stuen kommer til at ligne ét stort rod. Ved eksempelvis at få en gammel og grim lænestol betrukket med stof der matcher resten af rummet og finde et skab der kan lukkes til DVD’erne, er du godt på vej.
Alle medlemmer af familien skal have det godt i den stue, der bliver indrettet. Dette er naturligvis førsteprioriteten. Alle skal have et behageligt sted at sidde og alle skal føle sig hjemme. Hvis du har opnået dette, har du allerede indrettet den perfekte stue til din familie.
Derfor er hylder en overraskende vigtig del af indretningen
Når indretningen mangler det sidste skub, er det vigtigt ikke at undervurdere vigtigheden af hylder til hjemmet. Hylder er en helt essentiel del af en stue, på mange forskellige måder.
Det er eksempelvis på hylder, at man kan stille familiebillederne, der virkelig understreger at det er familien, der er i centrum her. Hylder er også det perfekte sted til at stille nogle lidt mere stilrene ting, der på æstetisk vis kan bringe rummet sammen. Det er her du har dine chancer for at udfolde dig på indretningen.
Hylder er ikke blot én ting. Man kan få helt enkelte hylder, tunge og farverige hylder eller måske endda sammensatte hylder. Der er rigtig mange muligheder inden for dette område, og det er derfor vigtigt at du bruger noget tid på at sætte dig ind i mulighederne. Man får trods alt kun ét familierum at indrette.
Skriv et svar