Der er mange, der føler sig stressede i hverdagen, og det er der faktisk god grund til. Mange har nemlig både børn, arbejde og huslige pligter, som de skal tage sig af, og så glemmer de hurtigt, at der også skal være tid til dem selv – eller også så er tiden der bare ikke. Hvis du kan genkende denne følelse, så kan du læse mere her, om hvordan du får styr på familielivet, så du også har plads til dig selv og de ting, som du holder af.
Få hjælp til det, der ikke giver dig værdi
Der er mange, der bruger utroligt meget tid på ting, som de egentligt ikke får alverden ud af. Det er ting, der skal gøres, men som de ikke bliver glade af at gøre, og som de gør i stedet for de ting, som de i virkeligheden gerne ville beskæftige sig med. Står du tit midt i aftensmaden og tænker, nøj hvor ville jeg gerne sidde med en god bog i sofaen i stedet for, så er det her, at du skal ændre på din hverdag. Bestil burger take away en gang imellem eller tilmeld dig en måltidskasse, så det i det mindste går hurtigere. På den måde kan du faktisk betale dig fra mange ting, og selvom det måske koster lidt mere, så bliver du nødt til også at tænke på, hvad du får i stedet. Og det er jo tid med dig selv.
Brug tid på planlægningen
Jo mere tid, du bruger på planlægningen, jo mere tid vil du faktisk også kunne finde frem i hverdagen. Vi bruger nemlig lang tid på bare at tage stilling til, hvad der vil være smartest at gøre i øjeblikket, og det kan vi undgå, hvis du bruger tid på at planlægge din dag. Lav et skema som du skal følge, hvor du både inkluderer arbejde, hentning af børn, måltider – det hele! Så er der ikke længere tvivl i hverdagen, og du vil faktisk opdage, at du måske får en time ekstra eller mere, som du kan fylde ud med afslapning eller træning.
Prioriter dig selv
Sidst, men ikke mindst, så kommer du langt ved bare at ændre dit mindset og begynde at prioritere dig selv. En gang imellem må opvasken gerne stå til dagen efter. Vinduerne behøver ikke at være klinisk rene til hver en tid, og du må gerne slappe af. Husk det.
Skriv et svar