Pas på med “midlertidige” aftaler om børnebidrag – de er svære at lave om.
En far oplyste for nogen tid siden, at han havde henvendt sig til Statsamtet for at få ændret et børnebidrag. Han var blevet skilt for nogle år siden og der var dengang blevet aftalt et bidrag på et kronebeløb, som vi kunne se svarede til ca. dobbelt normalbidrag. Hverken ham eller hans daværende partner havde ikke været i den situation før og vidste derfor ikke meget om det. Opløsningen af ægteskabet skete på statsamtet, som blev gjort bekendt med den indgåede aftale. Man må formode, at aftalen er indført i forhandlingsprotokollen.
Nu var hans indtægter blevet mindre og verden så måske også på andre områder anderledes ud. Hans indtægter svarede nu omtrent til normalbidraget + 50%. Statsamtet nægtede, at nedsætte bidraget, da bidraget var aftalt og da der ikke var sket en væsentlig ændring i forudsætningerne derfor. Vi (Foreningen Far – red.) anbefalede uden større entusiasme faderen at klage til Civilretsdirektoratet. Han ville næppe få noget ud af det.
Børnebidrag er et beløb som faderen betaler til opfyldelse af hans forsørgerpligt over for hans børn. Han har hidtil forsørget børnene ved naturalieydelser som den der sammen moderen opretholdt det fælles hjem. Nu er hjemmet opløst og nu er det kontanter det drejer sig om.
Der kan gyldigt indgås en aftale herom. En sådan aftale er naturligvis bindende som enhver anden aftale og kan ikke forlanges ændret.
Da en aftale om børnebidrag berører barnet, er der i Børnelovens § 17 en særlig adgang for Statsamtet til at ændre en sådan aftale. Det kan ske, når aftalen skønnes åbenbart ubillig, når forholdene væsentlig har ændret sig eller når aftalen strider mod barnets tarv.
Af interesse her er efterfølgende ændringer i faderens indtægtsforhold eller øvrige personlige forhold. Sådanne forhold vil som regel ikke kunne medføre en ændring af aftalen. Faderen måtte simpelthen have forudset at sådanne ændringer kunne komme. På den anden side står moderen, der har en rimelig forventning om at modtage de penge, som hun har aftalt.
Indgå aldrig en aftale om børnebidrag.
I steden for skal faderens økonomiske bidrag komme til udtryk gennem et bidrag, som parterne anmoder Statsamter om at fastsætte. Nu er reglen at ændring “til enhver tid” kan finde sted. Det står i Børnelovens § 16. Sondringen aftalt bidrag contra fastsat bidrag er altså vigtig.
Statsamterne skal være meget påpasselige med at vejlede herom og bør formentlig i almindelighed henvise parterne til advokatbistand, når et aftalt bidrag kommer på tale. Parterne er næppe i almindelighed i stand til at overskue situationen og medarbejderen i Statsamtet vil være enerådgiver til to parter, der har modstridende interesser. Det kan man ikke.
Statsamtet fastsætter børnebidrag ud fra faderens bruttoindkomst. Moderens indkomst og børnenes indkomst er som regel uden betydning. Civilretsdirektoratet udsender hvert år en cirkulæreskrivelse til statsamterne med vejledende indtægtsgrænser, senest af 15. december 2000 med virkning for 2001. Cirkulæret kan ses på Civilretsdirektoratets hjemmeside
På hjemmesiden www.themis.dk/synopsis kan også fås oplysning herom og om mange andre detailspørgsmål. Gå videre fra portalen ved at klikke på familieret.
Bidraget beregnes med udgangspunkt i et normalbidrag. Det er det bidrag som alle fædre skal betale uanset hvor beskeden deres indtægt er. Ved indtægter over en vis størrelse tillægges en procent af normalbidraget. Forhøjelsesgrænserne varierer med antallet af børn.
Forhøjelserne begynder ved ca. kr. 300.000,-. Det er det vigtige tal at huske. De fleste fædre vil være under denne grænse og vil således alene skulle betale normalbidrag.
Størrelsen af normalbidraget i 2001 er på kr. 915,- pr måned. Bidraget betales halvårsvis forud. Det kan anbefales at lade kommunen opkræve bidraget. Faderen vil så modtage et korrekt girokort og kommunen vil videresende beløbet til moderen. Kommunen vil udsende årsopgørelse til brug for selvangivelsen, idet børnebidrag er fradragsberettiget i den personlige indkomst, dog ikke det såkaldte finanslovstillæg, der i 2001 udgør kr. 105,- årlig. En far der betaler normalbidrag vil således i 2001 kunne fradrage i hans personlige indkomst kr. 810,- pr måned, årlig kr. 9.720,-.
Hvad gør man nu, hvis man ikke kan leve med størrelsen af et fastsat bidrag, men ønsker et større bidrag end det som cirkulæret medfører. Det kan man godt få. Det handler så om først at anmode Statsamtet om at fastsætte børnebidrag, dernæst anmode om at bidraget får en vis størrelse. Så vil der formentlig komme til at stå i resolutionen, at bidraget er fastsat efter parternes tilkendegivelse og at bidraget senere til enhver tid kan ændres efter § 16. Populært kaldes modellen en § 16 ½.
Nogle har forsøgt sig med et aftalt bidrag, men har så i aftalen har indsat en ændringsbestemmelse, som for eksempel, at bidraget gælder indtil videre og kan ændres efter Børnelovens § 16.
En sådan ændringsbestemmelse bliver ikke respekteret af Civilretsdirektoratet. Spørgsmålet blev behandlet af Civilretsdirektoratet i en principiel sag i februar 1998. Statsamtet havde nedsat fra normalbidrag + 50 % til normalbidrag, idet Statsamtet fulgte gældende retningsliner for ændring af fastsatte bidrag. Mandens indtægt var omtrent den samme, men han havde fået et barn mere at forsørge og havde nu tre. Det hedder i afgørelsen, at en sådan formulering ikke berettiger til ændring efter Børnelovens § 16, men at den strenge betingelse i § 17 på den anden side heller ikke skal være opfyldt. Ændring vil således kunne ske på lempeligere betingelser end i § 17. De var i den foreliggende sag ikke opfyldt.Tidspunktet for ændringen er som regel fra første forfaldsdag efter beslutningen om ændring. Man kan altså ikke søge i oktober om en ændring fra april. Hvis faderens indtægt derfor er faldet, bør der straks søges om en ændring, idet faderen ellers mister nedsættelsen i den mellemliggende tid.
Artikel tidligere udgivet på skilsmisse-far.dk
Skriv et svar