Om familie

Magasin med tips og guides inden for familie

  • Forside
  • Knas i familien
  • Børn
  • Ældre
  • Forældre
  • Hjemmet
  • Om Siden
  • Kontakt

The Sims 4 – et spil de fleste nok kender

15. februar 2019 by admin Skriv kommentar

sims4

De fleste kender nok til spillet The Sims, for det har efterhånden været her i ret lang tid. Indtil videre findes der 4 spil, hver især har udviklet sig en del siden den forrige og det fører os til The Sims 4 som er det nyeste spil.

Til alle Sims spillene findes der udviklingspakker. Det er en pakke som tilføjer noget til dit spil, som vil gøre det mere spændende for dig at spille spillet.

Men hvad er der så særligt ved udviklingspakkerne og hvilke nogle er gode? Det er virkelig en smagssag, og hvad du selv vil finde spændende at prøve i dit spil. En af de populære udviklingspakker er dog Sims 4 Katte og Hunde.

Sims 4 Katte og Hunde

Selve spillet The Sims 4 er meget simpelt. Du laver en simmer, hjælper dem med at træffe valg og stifter måske en familie. Der er selvfølgelig en masse andre ting i spillet som du kan tage stilling til.

Så hvis du er ved at gå lidt død i spillet, er udviklingspakker helt sikkert noget for dig. Sims 4 Katte og Hunde, som det ligger i navnet, tilføjer hunde og katte til dit spil.

De fleste af The Sims spillene har haft en form for kæledyrs udviklingspakke. I Sims 3 var der både hunde, katte, heste og en masse små kæledyr som du kunne adoptere.

Selvom hestene og de små kæledyr ikke findes i Sims 4 Katte og Hunde, byder udviklingspakken stadig på en del.

Du kan lave den hund eller kat som du altid har haft ønsket dig, eller du kan endda lave din egen hund eller kat. Begrund af The Sims 4 måde at designe simmere og kæledyr på, kan du lave din Sims hund eller kat tæt på din egen.

Skab dit fremtidshjem eller fremtidige familieliv

Som sagt tilføjer Sims 4 Katte og Hunde de små søde kæledyr til spillet. Men generelt i The Sims kan du skabe dit fremtidshjem og/eller familieliv.
Som et eksempel kan du bygge eller indrette din simmers hus. Det er noget du kan gøre hvis du synes at det er sjovt, eller hvis du har lyst til at udfordre dine byggeevner. Du kan bygge dit drømmehus eller indrette det helt efter din egen smag. Det er virkelig kun din fantasi som sætter grænser.
Hvis det med byggeriet eller indretningen ikke er noget for dig, så kan du altid bare købe et hus som din simmer kan bo i. Det tager også mindre tid.

Hvis du har lyst, kan du endda lave dig selv i The Sims 4, sammen med din familie eller venner.

Du kan få din simmer til at være bedste venner med de simmere som skal forestille dine rigtige bedste venner. Derfor er der heller ingen grænser for hvilke kæledyr du kan have i spillet. Sims 4 Katte og Hunde har nemlig også fået en tilføjelse som tilføjer små kæledyr og ekstra ting til dine kæledyr. Så hvis du er helt vild med udviklingspakken, så kunne tilføjelsen også være noget for dig.

Skrevet i: Børn & familie

Hold fingrene beskæftigede og styrk koncentrationen med dimseting

22. januar 2019 by admin Skriv kommentar

dimseting

De såkaldte dimseting har en stor mental og kropslig værdi, når det handler om at holde fingrene beskæftigede for at styrke koncentrationen. En lille specialdesignet genstand, som er udformet til at blive brugt som afstresningsmiddel kan mindske kropslig uro, så barnet eller den voksne får styrket sin opmærksomhed.

Der findes mange muligheder, hvor der kan vælges genstande med forskellige funktioner og bevægelser, og som ikke generer omgivelserne.

Hvad er dimseting?

I princippet er der ikke nogen afgrænset kategori for ting, der er skabt til at ’dimse’ med. Det er genstande, som er medvirkende til at fjerne fokus fra kropslig uro, øger koncentrationen og opmærksomheden, og som er små, håndgribelige genstande.

Genstandene kan have mange udformninger og ligeså mange forskellige bevægelsesmønstre og teksturer (typer af materiale). Det kan således både være bløde og plyssede ting, som det kan være hårde ting. Og de kan enten dreje rund, bevæge sig i en kontinuerlig bevægelse eller f.eks. trykkes på.

Mulighederne er mange, og det vil være individuelt, hvad den bedste afstresningsgenstand vil være for hver enkelt person.

Typisk vil dimseting blive forbundet med børn. Men voksne kan i lige så høj grad nyde godt af roen og fokusset, som er tanken og formålet med disse lydløse genstande.

Der er flere fordele forbundet med genstandene, der båder handler om at øge bevidstheden, men som også vil have en styrkende effekt på de finmotoriske færdigheder.

De mange fordele ved dimseting

Det er videnskabeligt bevist, at disse genstande kan frasortere sanseindtryk og højne en persons fokus og koncentrationsevne. Særligt egnede er dimseting til børn og voksne, som i dagligdagen oplever at have svært ved at befinde sig i ro under stillesiddende aktiviteter, og som let mister opmærksomheden og nemt bliver forstyrret af stimuli, som både kan komme fra kroppen og fra omgivelserne.

Der findes et stort marked for ting, der er designede til dette formål. Og der kan vælges forskellige effekter fra et bredt sortiment, så der kan vælges den eller de genstande, som måtte passe til hver enkelt person.

De mange effekter vil typisk være lydløse genstande, som ikke skaber støj og forstyrrelse i omgivelserne, når den f.eks. bruges i forsamlinger med andre mennesker. Og det er genstande, som er nemme at have med sig i tasken eller sågar en lomme, og som er nem at tage frem efter behov.

Der kan vælges alt fra farverige motorikbolde og Fidget Spinners over Fidget Cubes og de originale Rubiks Cubes til silikonemasser (Thinking Putty), der kan fås i små, søde dåser, og hvor massen ikke udtørrer.

Den store fordel ved ting til at dimse med er ikke kun den umiddelbare effekt af styrket koncentration. Når koncentrationen styrkes, og den ene hjernehalvdel bliver stimuleret, vekselvirker det på den anden hjernehalvdel, så både samtale, fantasi og forestillingsevne bliver yderligere aktiveret.

Med dimseting til børn og voksne kan der blandt andet nydes godt af følgende fordele:

  • Findes i forskellige udgaver
  • Fremmer koncentrationsevnen
  • Stimulerer begge hjernehalvdele
  • Øger de finmotoriske fingerfærdigheder
  • Reducerer stress- og angstniveau
  • Fleksible og praktiske genstande

Skrevet i: Børn & familie

Få mere kvalitetstid i familien med måltidskasser i stedet for daglige indkøb

14. januar 2019 by admin Skriv kommentar

Familie

Vi kender alle sammen til den der stressede hverdag, hvor vi skal hente og bringe ungerne, på arbejde, handle ind og tilberede et sundt og nærende måltid inden ungerne skal puttes. Det er ikke altid nemt at få enderne til at hænge sammen og få prioriteret de der momenter i hverdagen, hvor vi faktisk når at se hinanden i øjnene.

Med en fast måltidskasse kan vi måske komme de der dyrebare øjeblikke lidt nærmere. Vi kan spare den der trælse tur i supermarkedet væk og hovedpinen over hvad vi skal tilberede i aften, kan helt forsvinde.

Tid til det som er vigtigt

Med en måltidskasse fast leveret ved hoveddøren, er en masse tid sparet. Det betyder, at vi i stedet kan være nærværende over for vores børn og partner. Regnestykket er simpelt og resultatet godt. Oplev at ungerne pludselig har en masse at fortælle fra deres dag i børnehaven eller skolen. Det nærvær, som er tjent på en måltidskasse kommer ikke dårligt tilbage. Tværtimod vil I med garanti opleve et langt større overskud til jer som familie.

Måltidskassen er et sundt alternativ

Med en måltidskasse kan man prioritere den sunde livsstil og lade andre om at bekymre sig over at gøre måltidet spændende. Med i kassen følger opskrifter og gode ideer til at gøre kassen spændende for jer som familie.

Følg madplanen og oplev at I og jeres børns kulinariske horisont vil udvide sig. Det er selvfølgelig muligt at vælge forskellige udgaver af måltidskassen. På den måde er der altid et alternativ til både veganere, vegetarer og dem, som bare gerne vil holde den slanke linje.

Gør børnene til en del af et ritual omkring måltidskassen

Når ungerne ved at måltidskassen er på trapperne, så væk deres nysgerrighed omkring god og sund ernæring. Lad dem være med til at pakke kassens indhold ud og fortæl dem om alle de lækre retter, som kassen indeholder.

På den måde vil man opleve børn, som på en helt anden måde end normalt vil tage del i husstandens bevidsthed omkring mad. Lad også gerne børnene være med i køkkenet, når retterne fra jeres måltidskasser skal tilberedes. Lad dem smage, røre og sanse. Måltidet vil med sikkerhed blive mere spændende, hvis de selv har været med i processen fra kassen til bordet. Overskuddet til ungerne i køkkenet vil forhåbentligt være der, når turen i supermarkedet er sparet væk.

Brug den ekstra tid på hinanden

Den ekstra tid, som I sparer ved at få leveret jeres nemme måltider i måltidskassen, er godt givet ud på hinanden. Pludselig bliver overskuddet til at følge ungerne i svømmehallen, til fodbold, dans eller lignende meget større.

De før så stressende fritidsaktiviteter, som bare var endnu en ting i hverdagen som skulle overstås, kan nu få lov til at fylde lidt mere i jeres hverdag. Det handler om at frigive overskud, så man får en oplevelse af at være til stede over for hinanden. Det kan også være et så enkelt sted som rundt om middagsbordet, hvor I nu har tiden til at se hinanden i øjnene.

Skrevet i: Børn & familie

Vær kreative sammen som familie

12. januar 2019 by admin Skriv kommentar

Kreative ting

Vores børn og deres udvikling er utroligt vigtig. Det handler om at putte de rigtige værdier og kærlighed ned i de små poder. Et fantastisk værktøj til at skabe sammenhold, opmærksomhed og gode snakke er ved at være kreative sammen. I kreativiteten har børn en evne til at give slip og fortælle hvorfor og hvad deres inderste rummer i momentet. Et barn som får lov til at udforske kreativt, vil blive styrket i at mærke efter og sætte ord på følelser, samtidig med at blive dygtig på hænderne.

DIY – Do It Yourself sammen med ungerne

Det behøver ikke kun at være i børnehaven og i skolen at ungerne støder på det der med at lave kreative ting. Uanset forældrenes evner inden for kreativitet, vil man opleve, at bare det at sætte sig ned sammen og at arbejde sammen, har en kæmpe kvalitet, som kun vil styrke jer som familie. Det er muligt at finde en masse inspiration til DIY – Do It Yourself projekter på nettet.

Kreativitet behøver ikke at være særlig kompliceret. Det vigtige her er at starte de gode snakke hen over bordet. `- Hvorfor kan du godt lide grøn?- Hvad maler du? – Hvor kender du det fra?” og så videre. Brug tiden sammen som familie og find ud af, hvor mange tanker og ideer, som helt naturligt vil strømme fra dit barn. Også som voksen kan man drage fordel af at øge kreativiteten. Oplev at ideerne på jobbet og overskuddet med ungerne vil blive et andet, når du som voksen skruer op for dine kreative sider og ned for de kontrollerede ideer.

Der er altid en anledning til kreativitet

Der venter altid en højtid lige rundt om hjørnet og børn elsker det. Fastelavn i februar, påske i foråret, Sankt Hans til sommer, halloween til efteråret og jul samt nytår til vinter. Der findes mange lejligheder, hvor i som familie kan være kreative sammen. Snak om hvad i kunne tænke jer at lave af pynt til næste højtid og nyd, når jeres hjemmelavede kunst hænger rundt omkring i boligen.

Kreativitet behøver ikke et glorificeret formål

I virkeligheden behøver man ikke altid en undskyldning for at være kreativ. Kreativitet må gerne bare opstå. Lad ungerne male, samle og få frie hænder, når deres lyst er til det. På den måde styrker i som forældre i høj grad børnenes egen kreativitet.

I vil opleve at jeres børn bliver gode til at tage initiativ og få ideer. Kreativiteten vil givetvis kunne ses i mange andre aspekter af jeres børns hverdag. Det vil styrke dem i nye kreative lege og ungernes koncentrationsevner vil med garanti forbedres. På den måde kan man hjemmefra være med til at ruste børnene til de rammer, som de vil møde, når de skal starte i skole. Det er ikke for sjov, at man i børnehaver og vuggestuer landet over, bruger utrolig meget energi på at styrke børn kreativt. De ressourcer, som puttes i børnene fra små af, vil nemlig givetvis komme børnene positivt til gode i fremtiden.

Skrevet i: Børn & familie

Gør hele familien klar til landskamp

24. december 2018 by admin Skriv kommentar

Roligans

Når først man enten skal se en dansk landskamp i Tv’et eller ude på et stadion, skal man selvfølgelig være helt klar til at heppe på det danske landshold – og det bliver man bestemt ved at have en masse roligan tilbehør. Tilbehøret findes i alle former, og det er noget til enhver person. Der er alt fra tøj og hatte til diverse solbriller og ansigtsmaling. Det er bestemt ikke svært at blive klar til en landskamp – det svære består i at begrænse sig selv, når først man begynder at klikke noget at roligan tilbehøret hjem til sin familie.

Sørg for din families beklædning er perfekt

En af de ting, man selvfølgelig skal købe før en landskamp, er tøj i de danske landsholdsfarver. Der findes både tøj til mænd og kvinder, samt til børn, så der er nok at klikke hjem.

Køb for eksempel en Danmarks t-shirt til de voksne eller et par roligan shorts, hvis I regner med godt vejr. Der er også masser af forskellige hatte at vælge i mellem – for eksempel findes der en masse huer, så man kan holde varmen, men der findes også sjove hatte, som ligner Dannebrog. Der er altså masser af beklædning til de voksne, så der er ingen undskyldning for ikke at være klar til landskamp.

Ligesom der findes en masse forskelligt tøj til de voksne, findes der også en masse til børnene – de skal jo heller ikke snydes. Man kan købe den samme t-shirt, som de voksne har. Så kan hele familien nemlig matche. Hvis man gerne vil gøre tøjet lidt sjovere, kan man tilføje en sjov hat i børnestørrelse. Børnene vil garanteret elske at have en t-shirt, de kan bruge fremover også. Den sjove hat vil formentlig også være populær i fremtiden under diverse lege. Og så er det selvfølgelig vigtigt at huske, at hele familiens beklædningen kan genbruges til den næste landskamp. Man ender hurtigt med at få en stor kollektion af roligan tilbehør.

Roligan tilbehør til hele familien

Når først tøjet er fundet, er man næsten færdig med at gøre sig klar til landskamp; men der mangler lige lidt endnu.

Det er aldrig en rigtig landskamp uden for eksempel ansigtsmaling. En smule hvid og rød ansigtsmaling kan altså gøre en kæmpe forskel. Det er med til at signalere, hvor stor fan man egentlig er – og så ser det jo super godt ud på billederne, hvis hele familien er malet rød og hvid i hovedet med for eksempel Dannebrog.

Man kan selvfølgelig heller ikke tage til landskamp uden at have en masse Dannebrog flag med. Børnene vil garanteret have bedst af at flaget sidder på en pind, så de lettere kan vifte med det. Hvis børnene er lidt ældre, eller det er til de voksne, kan man med fordel købe et stort Dannebrogs flag i stof, som kan blafre i vinden. Hvis man gerne vil gå skridtet videre, kan man istedet købe et konfettirør fyldt med små Dannebrogsflag. Det er noget, som helt sikkert vil løfte hele familiens humør.

Skrevet i: Børn & familie

Elsker dit barn at tegne, så giv dem det rette udstyr

22. december 2018 by admin Skriv kommentar

tegneudstyr

I en hverdag, der i stigende grad bliver digitaliseret, og hvor færre og færre af vores timer bliver brugt i den virkelige verden, er det beroligende, når ens børn stadig har kreativiteten og lysten til at springe ud i hobbyer såsom tegning.

Det er desuden en af de mest oplagte hobby dit barn kan have, da det ikke kræver særlig meget af dig som forælder, udover at du fra tid til anden nikker anerkendende og måske hænger en tegning op på køleskabet fra tid til anden. Det er virkelig en hobby, som børn kan bruge uanede mængder af tid til, hvis først de kommer i gang. Det er endda ikke særligt dyrt for hverken dem eller dig som forælder at komme i gang. Det kræver bare en smule udstyr til farvelægning at tegninger, såsom farveblyanter og papir, hvilket du kan erhverve dig i næsten enhver boghandel eller dets lige.

Har barnet mere lyst til at farvelægge end at tegne, kan du desuden finde et væld af stregtegninger på internettet, som du kan printe ud og lade barnet farvelægge.

Hvis ikke dine børn selv tager initiativet til at begynde at tegne, kan du også give dem et lille skub mod den kreative hobby ved ganske enkelt at give dem udstyr til farvelægning af tegninger i for eksempel julegave. Langt størstedelen af befolkningen har nemlig den kreative side i sig, der gerne vil farvelægge og meget andet. Det kræver bare, at de får et lille skub.

En hobby der varer langt ud i fremtiden

Farvelægning er nemlig en utroligt gavnlig hobby for et barn. Det muliggør kreativ udfoldelse og træning af fantasien. Det kan desuden vise dem værdien af hårdt arbejde og dedikation. Hænger deres interesse for farvelægning og tegning ved op igennem årene, kan det faktisk udvikle sig til enormt stort talent. Så kan det godt være, at det udstyr til farvelægning af tegninger, de nu spørger om, er en smule dyrere, men det repræsenterer også en langt større del af deres liv.

Sådan opfordrer du til dit barns hobby

Hvis dit barn elsker at tegne, er der mange ting, du kan gøre for at støtte dem i deres hobby og opfordre dem til at blive ved. I en ung alder kan du, som før nævnt, støtte dem ved at købe dem udstyr til farvelægning af tegninger. Det kan både være papir, stregtegninger og farveblyanter, og som de komme længere op i årene og begynder at blive mere involveret i hobbyen, vil de også efterspørge bedre og mere avanceret udstyr.

Der er dog mange andre ting udover at købe udstyr til farvelægning af tegninger, som du kan gøre for at støtte dit barn i deres hobby. Vigtigst af alt er det, at du viser interesse og engagement. Særligt i de første år, vil mange af deres tegninger være tiltænkt dig som modtager.
Lige meget om de bruger de næste to dage eller resten af livet på at tegne, så er det nemlig tid, penge og energi brugt godt.

Skrevet i: Børn & familie

Hvordan fikser du dit barns kostume til fastelavn?

15. december 2018 by admin Skriv kommentar

Fastelavn er en årlig begivenhed, som altid falder på det samme tidspunkt på året. Alligevel er der rigtig mange forældre, som hvert år bliver overrasket over, at fastelavn pludselig er lige rundt om hjørnet. Dette er der ikke noget galt med; travlhed og andre aktiviteter kommer nemt til at fylde i hverdagen.
Men der er også de forældre, som dyrker fastelavn som en mulighed for at være kreative. Disse forældre har helt styr på, hvornår deres børn skal ud og rasle, og de bruger tid og energi på at planlægge, designe og sy kostumerne til deres små poder.

Er du den fingernemme type?

Hvis du godt kan lide at være kreativ og sy, så er du måske en af dem, som godt kan lide at stå for kostumerne selv. Her kan du bruge symaskine, nåle, tråd og lim for at opnå flotte, sjove og imponerende resultater.
En af de fede ting ved at lave kostumerne selv er, at dit barn får flere valgmuligheder. Du kan nemlig designe et kostume, som passer fuldstændig til barnets fantasi om en drage, en cowboy, en robot eller noget helt fjerde. På den måde kan det at sy et kostume være en sjov ting, som du kan gøre sammen med dit barn.

Inspiration og materialer kan findes på internettet

Hvid du også planlægger at kreere et kostume fra bunden til den kommende fastelavn, så kan du med fordel gå i gang i god tid. Mangler du inspiration til et look, så kan du med fordel lede på internettet.
Her kan du også finde rigtig mange af de materialer og det udstyr, som du skal bruge til din proces. Tit kan du få stof, pailletter og glimmer billigere her, end du vil kunne i de fysiske butikker.

Til dig, som køber kostumet

Der er ingen grund til at skamme sig over at måtte se sig besejret og kaste håndklædet i ringen, når det kommer til at lave dit eget fastelavnskostume. For his du ikke er typen, som nyder håndarbejde, så kan designprocessen være både frustrerende, kedelig og unødvendig.
For internettet er nemlig også for dig en kilde til hjælp og inspiration. Her finder du diverse rigtig gode hjemmesider, hvor du kan købe en mængde af forskellige sjove fastelavnskostumer til dit barn. Ofte er der virkelig mange forskellige temaer og koncepter, som du kan gå på opdagelse mellem. Se her: https://billig-billy.dk/fastelavnskostumer.

Tag dit barn med på råd, når du køber

Når du sidder og scroller op og ned ad de mange sider med søde, sjove og anderledes kostumer til børn, så kan det være svært ikke at lade sig rive med. Du kan hurtigt komme til at forestille dig dit barn i dét og dét og dét kostume, og glemme barnets egne ønsker.
Men det er vigtigt at huske, at det er dit barn, som i sidste ende skal gå med kostumet til fastelavn. Derfor er det vigtigste i sidste ende, at barnet selv kan lide sit kostume. Inden du bestiller noget hjem, bør du derfor tage dit barn med på råd.

Skrevet i: Børn & familie

Tror dine børn stadig på julemanden? Klæd far eller bedstefar ud i et julemandskostume og lad ham komme med gaverne juleaften

9. december 2018 by admin Skriv kommentar

Det er blevet den glædeligste tid på året, og omkring os, har juleglæden spredt sig. Det er snart børnenes yndlingshelligdag, nemlig juleaften. En aften fyldt med glæde, hygge, en masse lækker julemad og ikke mindst en hel del gaver. Det er ikke svært at se, hvorfor, børnene glæder sig så meget til at det bliver d. 24 december, især når de stadig har håb for julemagien, og ikke mindst en fast tro på julemanden.

Er dine børn stadigvæk faste i deres tro om, at deres julegaver bliver leveret med julemandens slæde, er der ingen grund til at svække deres tro. Lad julemagien flage højt, og overrask de små med, at far eller bedstefar gør sig til, i et julemandskostume.

Julemagien behøver ikke at koste spidsen af et rensdyr

Det er den mest magiske tid på året, og det er en del af hyggen, at holde magien i live. Få en magisk jul ved at overraske børnene med en julemand i julemandskostume, og sikre, at troen på julemanden varer endnu længere. Lad juleaftenen blive en magisk og fortryllende aften, og lad børnene leve i troen om julemagien.

Det behøver ikke at være en dyr affære at holde julemagien levende, da der findes mange billige julemandskostumer af høj kvalitet, som med sikkerhed vil sprede glæde blandt de små, såvel som de store.

Lad din mand eller børnenes bedstefar overraske børnene som julemanden, og lad stemningen være høj hele aftenen, lige indtil de små skal i seng. Det er underholdning for børnene såvel som de voksne, at se deres kære, skejet ud i et fint julemandskostume.

Lad juleaften handle om hyggen

Juleaftenen er kendt som hjerternes fest, og det er vigtigt at leve op til det. Julen er gået hen, og er blevet for meget om, hvilke gaver der ligger under træet, fremfor, det samvær vi giver hinanden. Lad juleaften være en aften, som sjældent bliver glemt.

Det vi i virkeligheden fejrer, er den kærlighed vi giver til hinanden, og det er det mest magiske man kan give. Dét, at komme udklædt i et julemandskostume, giver børnene en memorabel aften, såvel som, at det holder deres juletro i live og er med til at skabe en varm og hyggelig julestemning.

Sådan finder du det perfekte julemandskostume

Som sagt, behøver julehyggen ikke være dyr at skabe. Der findes masser af butikker, både fysiske og online, som leverer billige julemandskostumer, som stadigvæk holder op i kvaliteten, så du ikke behøver at ofre en arm og et ben, for at skabe den hertevarme og dejlige julestemning, som du ønsker.

Lad julestemningen komme for at blive, og gear op til at have en glædelig jul, fyldt med overraskelser og god mad. Julen behøver ikke at være et juletræ med tonsvis af gaver under sig, det kan ligeså vel være en aften, som du kan huske langt ud i fremtiden og deler med dem, som du holder kære.

Skrevet i: Børn & familie

Simpel planlægning kan spare børnefamilier for mange penge

26. november 2018 by admin Skriv kommentar

Det er bestemt ikke billigt at have børn og har du ofte problemer med at få hverdagen til at hænge sammen rent økonomisk, så er der her et par råd til hvordan du styr på økonomien og råd til lidt mere. Det hele handler om at planlægge og på den måde få mere overskud til livet med børn.

Køb ind en gang om ugen

En af de ting som rigtig mange børnefamilier bruger alt for mange penge på er på deres indkøb. De handler ind stort set hver eneste dag, det er både stressende, tager en masse tid og det ender ofte med at blive rigtig dyrt. For når de står der og skal handle ind og beslutte aftensmaden, så er det nemt at blive lokket til at købe en masse ting man slet ikke har behov for. Der kommer måske lige et par poser slik, lidt chips og andre ting ned.

Ved at lave en madplan til en uge og handle ind en gang om ugen,  så undgår du de mange ture til supermarkedet hvor du nemt kan blive fristet. Ikke nok med det, så spare du rigtig meget tid som du i stedet kan bruge på at være sammen med dine børn. På Babymin.dk kan du læse mere om hvordan du får mere økonomisk frihed når du har børn.

Brug julen til at ønske sig praktiske ting

Julen er på vej og du kan bruge den til at ønske dig alle de praktiske ting til hjemmet. Hvorfor ønske sig en trøje mere når du allerede har skabet fyldt derhjemme. Hvis der er praktiske produkter som du mangler der hjem til for at få hverdagen til at glide nemmere, så skriv det ned og ønsk dig det også selvom det måske er en kedelig gave.

Brug nettet til at finde brugt legetøj

Rigtig mange forældre bruger alt for mange penge på at deres børn skal gå rundt i moderigtigt tøj. Men hvis man spørger børnene, så er de jo ligeglad med hvilket mærke der sidder på deres tøj. Du kan derfor bruge nettet til at købe brugt børnetøj og legetøj, som ofte kan du finde nogle rigtig gode ting til langt under hvad det koster at købe i butikkerne.

Hvis dine børn selv har alt for meget legetøj, de ikke længere leger med, eller tøj som de ikke kan passe, så sælg det online og her kan du hurtigt få lidt ekstra penge. Tjek babytid.dk og læs mere om hvordan du kan finde brugt tøj på nettet.

Skrevet i: Børn & familie

Smart kørepose når familien skal på tur

18. november 2018 by admin Skriv kommentar

Den kolde tid er efterhånden over os.

Bladende falder af træerne, dagene bliver mere grå og skumringen lader til vare lidt længere end den hidtil har gjort.

Om morgenen når vi sætter fødderne på det kolde gulv, kan vi for alvor mærke hvor køligt det er blevet, så hat og handsker graves frem fra sit sommerskjul og den tykke vinterjakke hænges på knagen.

Vi gør alt for at give os selv en anelse mere varme i den kolde tid, særligt når vi skal udenfor.

Men hvad gør du egentligt for din baby, når du med tykke handsker skubber barnevognen ned ad gaden?

Hold din baby varm!

Det kan ikke understreges nok hvor vigtigt det er at holde din baby varm (på en bekvemmelig måde).
Babyer kan ikke regulere deres krops temperatur lige så effektivt som større børn og voksne.

De har ikke lige så store fedtdepoter, indre systemer eller en god mængde muskelmasse til at styre deres egen temperatur, så de taber hurtigt en masse varme når de er udenfor.

Det er nemt at se hvorfor mange sammenligner babyer med små nøgne fugleunger – de fryser let, og må bruge enorme mængder energi på at bibeholde den smule varme de har.

Forskning har vist at hvis en babys kropstemperatur falder med blot en enkelt grad, opbruger de 10 procent mere ilt og forbruger op til det dobbelte i energireserver.

Det betyder bestemt ikke babyen skal begraves i dyner og holdes indendørs indtil næste sommer, tværtimod! Sollys og frisk luft er lige så vigtig for babyer som at holde sig varm.

Ligesom fugleunger har de blot brug for lidt ekstra hjælp for at forblive raske og ved godt mod, når luften begynder at blive så kold at næsespidsen fryser – og siden os mennesker desværre ikke har smarte fjer vi kan indhylle vores børn med, må vi gå efter det bedste alternativ vi har – såsom køreposer og tykke babytæpper.

Køreposer fungerer langt hen ad vejen som et alment swaddle eller babytæppe, med 2 grundlæggende forskelle.

Et er at de er langt bedre til at holde babyen varm end almene tæpper, et andet er at de modsat tæppe ikke kan sparkes af eller glide til siden.

Køreposer: Varme, bekvemme og perfekte til ture

Køreposer kan bestå af et væld af forskellige materialer, men det anbefales at finde en kørepose i åndbare materialer, såsom den populære My Teddy kørepose fremstillet i Coral Fleece udvendigt, med et lag af Polar Fleece på indersiden. Disse lag sørger for at fugt og sved lukkes ud, da tæppet kan ”ånde”, men varmen siver ikke ud på samme måde.

My Teddy køreposen passer i langt de fleste autostole, og kan med fordel anvendes i klapvogne og barnevogne. Hvad der gør den særligt smart sammenlignet med andre ”babyposer” er de små huller på bagsiden, hvorigennem man kan trække eks. En autostols seler, så barnet kan sidde tryg og lunt i sit tæppe, godt spændt fast.

Dermed ikke ment man ikke kan holde sig til varmt tøj og et godt gammeldags tæppe, men enhver lille smart gimmick såsom lynlås og huller til seler, gør livet lidt lettere for både forældre og baby.

Skrevet i: Børn & familie

  • « Forrige side
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • Næste side »

Annonce

Seneste indlæg

  • Højtider er meget vigtige for danskere
  • Ud af de daglige rammer
  • Hjælp dit barn til at håndtere frygt med frygtindgydende dinosaur legetøj
  • Har du eller nogen du holder af læseproblemer?
  • Fem rengøringsartikler, som du skal bruge, når du flytter hjemmefra

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked hver gang der er nyt på siden.

Kategorier

  • Ældre (7)
  • Børn (42)
  • Børn & familie (37)
  • Forældre (32)
  • Forsikring (5)
  • Hjemmet (19)
  • Hverdagen (9)
  • Kæledyr (5)
  • Kærester (7)
  • Knas i familien (14)
  • Økonomi (7)
  • Rejser (6)
  • Shopping (6)
  • Sundhed (4)
  • Uncategorized (6)

Copyright © 2025 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log ind